Leveret
    • Folieindpakning af biler
    • Logo
    • Visitkort
    • Flag til byggepladser
    • Jobannoncer
    • Mailsignaturer
    • Plakater
    • Byggepladsskilte
    • Referencekort + referencebog
    • Website
    • Billeder til deres nye hjemmeside
    • SOME opslag
Kategori
  • Nyt layout
Kunden
År

2024

Udvikling af en hel ny identitet til

entreprenør MDAS

Jeg har lavet en hel del for en specialist inden for råhusbyggeri.

Vi har over en lang periode lavet masser af grafisk identitet sammen, jeg har arbejdet på tværs af hans medarbejder og direktøren selv, leveret masser af godkendte designs til at blive set i byggebranchen. Det seneste er indpakning af hans 19 biler.

Jeg har langt flere bestillinger på opgaver jeg skal lave for dem og jeg glæder mig over jeg er fast tilknyttet til denne her kæmpe forandring det kommer til at skabe for MDAS på sigt.

Anbefaling af Morten Dyrlund, ejer af MDAS

“Da MDAS, i begyndelsen af 2023, skulle have udarbejdet et grafisk design til vores nye 2.0 hjemmeside, havde vi behov for en dygtig, kompetent og erfaren grafiker/designer, som kunne hjælpe med at opdatere og udvikle vores nuværende design og brand. Derfor valgte vi, efter en anbefaling, at kontakte Karina Handberg fra Handberg Foto & Design. Her blev vi præsenteret for hendes designoplæg, og efter fælles gennemgang af den kreative proces, nåede vi frem til MDAS’ nye visuelle identitet. Dette blev gjort gennem godt samarbejde og god kommunikation på ugentlige grafiske møder, som vi har deltaget i fysisk som online.

Disse opgaver bestod blandt andet af at udvikle et layout til opsætning af vores nye hjemmeside, samt andre digitale projekter såsom referencebog (og referencekort), online mail-signaturer, design af jobansøgninger og opsætning af sociale medier. Derudover bestod nogle opgaver af at udarbejde diverse grafiske og kreative designs med logos osv. til forskellige artefakter, herunder hjelme, flag, skilte, visitkort, og plakater, som f.eks. viser arbejdsprocesser og kommunikationsmodeller til håndværkere på byggepladsen.

Alle disse opgaver tog Karina Handberg engageret og kreativt imod og de blev gennemført til MDAS’ største tilfredshed. Karina Handbergs kvalifikationer er især præget af innovativ og nyskabende tænkning, som kom til gode, når vi kastede idéer op i luften under de fastlagte statusmøder gennem processen.

Vi kan varmt anbefale Karina Handberg, og vi glæder os til at arbejde sammen i vores videre udvikling af design og grafisk materiale til MDAS.”